Hvad er finansiering?
At Finansiere: At sætte penge i et foretagende (Den Store Danske);
Finansiering består operationelt af at afdække et foretagendes kapitalbehov og beslutte en modsvarende kapitaldækning.
Eks. 1. Hvis jeg køber en bil (mit foretagende), så får jeg et kapitalbehov til at betale for bilen, forsikring, vægtafgift, reparation og vedligeholdelse, og jeg skal beslutte kapitaldækningen, dvs. hvor pengene skal komme fra: Lån, (som igen skal finansieres), lønindtægt, overførselsindkomst, andre indtægter ect.
Eks. 2. Hvis regeringen giver skattelettelser (regeringens foretagende), så får den et kapitalbehov til "at betale for" skattelettelserne
og den skal beslutte kapitaldækningen, dvs. hvor pengene skal komme fra: Lån, afgifter, brugerbetaling etc.
Finansiering består operationelt af at afdække et foretagendes kapitalbehov og beslutte en modsvarende kapitaldækning.
Eks. 1. Hvis jeg køber en bil (mit foretagende), så får jeg et kapitalbehov til at betale for bilen, forsikring, vægtafgift, reparation og vedligeholdelse, og jeg skal beslutte kapitaldækningen, dvs. hvor pengene skal komme fra: Lån, (som igen skal finansieres), lønindtægt, overførselsindkomst, andre indtægter ect.
Eks. 2. Hvis regeringen giver skattelettelser (regeringens foretagende), så får den et kapitalbehov til "at betale for" skattelettelserne
og den skal beslutte kapitaldækningen, dvs. hvor pengene skal komme fra: Lån, afgifter, brugerbetaling etc.
at et foretagende er Ufinansieret = Kapitaldækning er ikke besluttet
at et foretagende er Fuldt finansieret: Kapitaldækning = Kapitalbehov
at et foretagende er Underfinansieret: Kapitaldækning < Kapitalbehov
at et foretagende er Overfinansieret: Kapitaldækning > Kapitalbehov
at et foretagende er Underfinansieret: Kapitaldækning < Kapitalbehov
at et foretagende er Overfinansieret: Kapitaldækning > Kapitalbehov
Tidsdimensionen er afgørende
Når man taler om finansiering, økonomisk råderum og driftsresultat (overskud/underskud) er det afgørende for forståelsen at tilføje for hvilken periode begrebet omfatter.
Finansiering forstås ofte langsigtet: Mere end 1 år; gerne så langt ud i fremtiden, hvor forudsætningerne må antages at være gyldige
Driftsresultat forstås altid for 1 år, medmindre andet er anført
Økonomisk råderum: Mellem en måned og flere år. Bør altid anføres
Finansiering forstås ofte langsigtet: Mere end 1 år; gerne så langt ud i fremtiden, hvor forudsætningerne må antages at være gyldige
Driftsresultat forstås altid for 1 år, medmindre andet er anført
Økonomisk råderum: Mellem en måned og flere år. Bør altid anføres
Illustration af finansieringen af skattelettelser som foreslået i Skattekommissionens rapport i 2009. (Se Tabel 1 og Tabel 2 nedenfor)
Tabel 1 øverst viser sammensætningen af skattelettelserne på i alt 36,1 mia. kr.
Tabel 1 nederst viser hvordan husholdningerne betaler for (finansierer) en del af skattelettelserne med i alt 21,3 mia. kr.
Tabel 2 viser hvordan erhevrvslivet betaler for (finansierer) den øvrige del af skattelettelserne med i alt 15,5 mia. kr.
Tabel 1 øverst viser sammensætningen af skattelettelserne på i alt 36,1 mia. kr.
Tabel 1 nederst viser hvordan husholdningerne betaler for (finansierer) en del af skattelettelserne med i alt 21,3 mia. kr.
Tabel 2 viser hvordan erhevrvslivet betaler for (finansierer) den øvrige del af skattelettelserne med i alt 15,5 mia. kr.
Tabel 1 og Tabel 2 fra AE's analyse af skattekommissionens forslag fra 2009 illustrerer hvordan skattelettelserne på ca. 36 mia. kr. finansieres af de private husholdninger (Tabel 1) og erhvervslivet (Tabel 2). Tal for perioden 2010 - 2019.
Udviklingen i den offentlige budgetsaldo 2007 - 2010
Den offentlige saldo er på fire år forringet med 175 mia. kr.
Fra et overskud på mere end 80 mia. kr. i 2007 til et forventet underskud på mere end 94 mia. kr. i 2010.
-
Fra et overskud på mere end 80 mia. kr. i 2007 til et forventet underskud på mere end 94 mia. kr. i 2010.
-
Konjunkturvurdering i form af Prognose (Tabel A) i diskussionsoplæg Dansk Økonomi, forår 2010 til Det Økonomiske Råd
Rapporten til Det Økonomiske Råd har denne gang særligt fokus på de finanspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor på henholdsvis det korte, mellemlange og lange sigt.
